Viewing entries in
Rosévin

Comment

Pittnauer rosé 2017

Biodynamisk og bekymringsløs rosé fra Gerhard og Brigitte Pittnauer i Burgenland, en let og saftig komposition af Zweigelt og Blaufränkisch, med forårsblomster, skovbær, smidig stoflighed og frisk syre. En pastorale med indbygget besoffenhed; eller Erwachen heiterer Empfindungen bey der Ankunft auf dem Lande, om man vil.

Pittnauer rosé 2017 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Rosé 2017
Vinhus: Pittnauer
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesorter: Zweigelt, Blaufränkisch
Jordbund: Løss, lehm og sand
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Skruelåg
Alkohol: 11,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 99,-

Comment

Comment

Ktima Ligas Pata Trava rosé 2014

Pata trava er en særegen rosé presset af Xinomavro druer dyrket på kalkholdige sandjorde ved Pella i den græske provins Makedonien. Jordbær og sorte kirsebær så det driver, og så soltørrede tomater, krydderurter, læder og lakrids. Syrerig, næsten cideragtig, tør og salt, virkelig en vin med personlighed. Thomas Ligas og børnene Jason og Mellisanthe udøver permakultur i markerne og minimal intervention i kælderen - og det fornemmes. En tiltrængt solstråle og saltvandsindsprøjtning fra de varme lande.

Ktima Ligas Pata Trava Rosé 2014 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Pata Trava 2014
Vinhus: Ktima Ligas
Område: Makedonien
Land: Grækenland
Druesort: Xinomavro
Jordbund: Sand, lehm
Dyrkningsform: Økologisk
Vinificering: Spontangæring, kort maceration
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Krone Vin
Pris: ca. 150,-

Comment

Comment

Tschida Himmel auf Erden Rosé 2016

Himlen møder jorden på en mark med Cabernet Franc i det nordlige Burgenland. Christian Tschida laver ret personlige vine, og roséen i serien Himmel auf Erden er ingen undtagelse. Etiketten synes at udtrykke ubekymret nydelse med en radering af den østrigske kunstner Alfred Hrdlicka, netop med titlen Himmel auf Erden. Nydelsen består her i et friskt syrebid og en moden frugtighed: rød grape, blodappelsin, honningmelon og længere nede solbær, rabarber og urter. Uklaret, ufiltreret og usvovlet. Reduktivt præget og lettere volatil men harmonisk. Stor kunst faktisk!

Christian Tschida Himmel auf Erden Rose 2016 Flaskevis (C) Thomas Bohl.jpg

Flaske: Himmel auf Erden Rosé 2016
Vinhus: Christian Tschida
Område: Burgenland
Land: Østrig
Druesort: Cabernet Franc
Jordbund: Sand og lehm
Dyrkningsform: Biodynamisk
Vinificering: Spontangæret
Lagring: Store træfade
Lukning: Korkprop
Alkohol: 12,5%
Importør: Österreich Vin
Pris: 245,-

Comment